26. . Udt. årkerø. -- Vrøykiarudh DN. IX 273, 1445 Aerckerrødt St. 38 b. Orrikerød 1593. Orockerudt Nils Stubs Op- tegnelsesbøger S. 145. Arackerudt 1599. Orkerud 1603.1/1. Orckerøe 1612. Aarckerød med Taraldrød 1723.

*Órœkjuruð, af Mandsnavnet Órœkja ("den uvorne"). Dette Mands- navn findes brugt nogle Gange paa Island; fra Norge kjender jeg det kun i et enkelt Exempel (Vrøcke, en Mand paa Finnø i Ryfylke, nævnt i et Skatte- mandtal ved 1520).

Tilbake til indeks

27. . Udt. måsseskauen.

Tilbake til indeks

27,1. . Udt. åvangen.

Maaske det ovenfor S. 73 omtalte Ord áivangr.

Tilbake til indeks

27,1. . Bruges ei nu. -- Kiila (Akk.) DN. IV 350, 1366. Kiiell 1578. Kill 1593. Kiill 1599. 1603.1/1. Kihl 1723 (havde da været øde, saa længe man kunde mindes).

*Kíli, Dat. af kíll m., Kile, smal Bugt.

Tilbake til indeks

Møgeland 1593. Nøckeland 1599. Nyckeland 1603.1/2. Nøcheland 1723 (da været øde i 2 Aar).

*Myklaland, Store-Landet, af mykill, stor. M forandret til N i Lighed med Nøkleby og Nøkleberg, hvor Forandringen er bevirket ved det følgende b (Trøgstad No. 86), ligesom i Nøklegaard, Onsø No. 62.  

Tilbake til indeks

29. . Udt. kambó. -- Kamborn DN. IV 4, 1277 Kamorn DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409). uidr Kamb- orn DN. IV 350, 1366 i Kamborn RB. 517. i Kambornæ DN. IX 273, 1445 Kambo 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1 (men samlet til 1 Brug).

*Kambhorn. horn er her formodentlig at tage i Betydning af frem- springende Hjørne og at forstaa om det høie Nes, som begrændser Kambo- bugten paa Nordsiden. Kambr m. (Kam) bruges om kamformede, takkede Fjeld- og Aasrygge. Jfr. Raade No. 17.

Som Pladse under Gaarden nævnes 1723: Hungerholt.

Se Eidsberg No. 106,10.

Rychind.

Oftere forekommende Navn, Rykind (lang Vokal i 1ste Stavelse), et af de ved Askim No. 53,16 omtalte Navne i Imperativform.

Røgerød.

Nævnes 1603 som Underbrug til Kambo, i Formen Rockerød.

Lier. -- Aavangen (se No. 27). -- Rosendahl.

Tilbake til indeks

3. . Udt. gremmsrø. -- Grimsrud RB. 224 s. Grimß- rudt St. 38 b. 1578. Grimßrød 1593. 1599. Grimsrud 1603.1/1.

Grímsruð, af Mandsnavnet Grim (Grímr).

Tilbake til indeks

30. . Udt. kó£se. -- Kolsrød 1603.1/2. Kolsrudt 1612.

*Kolsruð, af Mandsnavnet Kol (Kolr). Ogsaa Kolsrud i Tjølling udtales med lukt Vokal i 1ste Stavelse; ellers er den almindelige Udtale af Lyden i Sammensætninger med dette Navn ø eller å.

Tilbake til indeks

31. . Udt. ænnrø eller ønnrø. -- Anderrødt St. 38 b. Eimderød 1593. Ennderød 1599. Enderød 1603.1/1. 1723.

*Eindriðaruð, af Mandsnavnet Eindriði, nu paa de fleste Steder brugt i Formen Endre.

Tilbake til indeks

32. . Kaldes su1nne. -- Nævnt som Plads under No. 34, 1723.

Ligger ved et Overfartssted over en lang Kile af Vannsjøen.

Tilbake til indeks

33. med Vittingsrød. Udt. ga:shus. -- 1) Gosshwss DN. IV 137, 1320(trykt efter Afskrift af 1409). Gaßehuß St. 38 b. Gaßhuus 1593. Gaaßhuus 1599. Gasßhus 1603.1/1. Gashus med Sætter og Paterød Ødegaard 1723. 2) Wittingsrød 1723. b.1,s.357 

*Gasahús, af Mandsnavnet Gase (Gasi, tildels skr. Gassi), efter Aasen endnu brugt ved Mandal og i Raabyggelaget. Forskjelligt fra det ved Rødenes No. 13 omtalte Gási. Gammelt Navn ogsaa i Sverige og Danmark (Lundgren S. 61. O. Nielsen S. 29). Wittingsrød maa, om det er rigtigt skrevet, være Hvítingsruð, af Hvítingr, den hvide, der findes som Navn paa Fjelde, Øer, Skjær, Indsøer og Fosser, men vel her snarest skriver sig fra Mandstilnavn (findes ogsaa en enkelt Gang som Mandsnavn, Sverres Saga Kap. 140). Se dog "Forsvundne Navne" nedenfor.

Tilbake til indeks

34. . Udt. vannømm. -- Vanneið (østre søndre) DN. V 40 c. 1300. Gaarden No. 36 siges 1391 at ligge a Varnæidhe, se ved dette No. Vanneid RB. 254. 517. Vaneidt Reg. 70, 1418-19 (paa alle de tre sidste Steder nævnt som Gaard). Vandem 1593. Wande 1599. Wandum 1603.1/1. Wandim 1612. Wandem (Pl. Sundet) 1723.

Varneið; sees af de anførte Steder fra MA. at have været brugt som Navn baade paa Gaarden og paa et Strøg i Omegnen. Navnet er sms. med Bygdenavnet Varna (se S. 350 ovenfor); Varneið vilde derfor være brugeligt som Navn baade paa den Strækning, hvorover Folk, som kom fra de øvre Bygder, tog overland fra Vannsjøen (Varnsjór) for at omgaa Fosserne i Mosselven, og for denne Gaard, hvor de vel tog op fra Søen. Forandringen fra -eið til -um i Gaardnavnet maa enten bero paa Ombytning af 2det Led, eller Gaarden har ogsaa i gammel Tid tildels været kaldet Varneimr (et lignende Tilfælde frembyder No. 19 i Borge).

Tilbake til indeks

34,1. . Udt. rø. -- Rwdtt NRJ. I 24. Rødt 1593. Røed 1603.1/1.

Ruð n., Rydning.

Tilbake til indeks

35. . Udt. dillingøia. -- Dillingarøy DN. VI 353, 1382 Dyllingerøy RB. 486. Dyllingerøyn RB. 224 s. Dillingarøynna (Akk.) DN. IV 568, 1410 Dellingøenn 1557. Diillingø 1578. 1593. Dillingø 1603.1/1. Dillingøen (Pl. Kattepine) 1723.

Se den ved Rygge No. 67 fremsatte Formodning, hvorefter Dilling f. er Øens oprindelige Navn.

Tilbake til indeks

36. . Udt. nóre. -- i Nerom (nørste; feilskrevet for Norom) DN. VI 337, 1375 i Norom a Varnæidhe DN. IV 422, 1391 i Norom DN. XIII 144 c. 1500. Nore 1593. 1599. Norer JN. 259. Norre 1603.1/1. Nore med N. Ødegaard 1723.

Nórar f., Flt. af nór n., trangt Vandløb, snevert Sted i Elv eller Sø. Kaldet saa efter Mosselven, der søndenfor Gaarden er som en smal Indsø.

Tilbake til indeks

37. . Udt. patterø. -- Paterød, Ødegaard under No. 33, 1723.

Navnet klinger som sms. med en Kjæleform af et med B- begyndende Personnavn (Bótolfr?); Forklaringen i ethvert Tilfælde meget usikker.

Tilbake til indeks

38. . Udt. tørberrsø. -- Thorbiørnrød 1593. Torbensrød 1723.

Gaarden er sikkert det i RB. 224 anførte Þorbrandzrud, og den nuværende Skriftform urigtig. Þorbj&bmaapeno;rn maatte have givet Gaardnavnet Þorbjarnarruð, og s-Lyden i den nuv. Form blev da uforklarlig. Þor- brandsruð sms. med det nu aflagte Mandsnavn Torbrand (Þorbrandr).

Tilbake til indeks

39. med Krafoss. Udt. jérrebauen. kra:fåss. -- Krappefos Reg. 26, 1491. b.1,s.358  Om Gjerrebogen lader sig intet sige, naar man ikke har Navnet i gam- mel Form; sidste Led er det ved Skiptvet No. 28 omtalte bugr og maa sigte til en Bugt i den nærliggende Indsø eller Elveudvidelse. -- Krafoss er, som det sees af den anførte ældre Form, Krappifors, Trangfossen, jfr. Trøgstad No. 111 og Skiptvet No. 28,4.

[Utdrag fra Trøgstad og Skiptvet

Trøgstad 111. Kreppa. Udt. kræppa. -- i Kræppo RB. 151. i Krepp- unni RB. 119. Kroppenn St. 7. Kreppen 1604.1/4. 1612. 1723.

Kreppa f. Oftere forekommende Stedsnavn; betyder: Snevring (af krappr, trang). Ligger ved Enden af en trang og dyb Dal.

Skiptvet 28. Bogen. Udt. bó1gen. -- i Bughenom RB. 136. 174. Boenn St. 5. Bogenn St. 17. Bougenn 1600.1/2. Bogen 1640. Bouind 1667. Bougen 1723.

Bugrinn, af bugr m., Krumning. Har Navn af, at Gaarden ligger ved en Elvekrumning.]

Tilbake til indeks

4. . Udt. bråten (brå2tan?).

Tilbake til indeks

5. . Udt. reir. -- af Ræidre RB. 223. Reder Reg. 13, 1525. Reer St. 38 b. 1578. 1593. 1603.1/1. 1612.

Reiðr (Hreiðr) n., Rede (Fuglerede), jfr. Rakkestad No. 183,3.

[Utdrag fra Rakkestad

183,3. Reret. Udt. ré1re.

Reiðr (Hreiðr) n., Fuglerede; findes ikke saa sjelden brugt som Gaard- navn, alene og i Sammensætningen Krákureiðr (Kraakeredet).]

Tilbake til indeks

Bli medlem

Send epost til Moss Historielag og betal kontigent.
E-post: Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den. Medlemskontigent: kr 350,- pr. år.
Bankkonto: 1080 30 51416

Nettbesøk

Idag49
Igår408
Denne uka845
Denne måneden8754
Totalt2249041

Visitor Info

  • Browser: Unknown
  • Browser Version:
  • Operating System: Unknown