1. . Udt. tórrdré. -- a Torghrufuu DN. V 102, 1338 i Tordufuo, Tordufuorud RB. 224. Tordrog 1557. Tordrup 1578. Thorderup Reg. 40, 1581. Tordro 1593. Thardru 1599. Thordru 1603.1/1. Torderød 1723.

*Torðrúga f., Gjødseldynge, af torð, Skarn og rúga (hrúga) f., Dynge, jfr. Skiptvet No. 3.

[Utdrag fra Skiptvet

3. Ruene. Udt. rúene. -- i Rughu i Rufw RB. 136. Ruenn St. 4 b. Ruenn 1604.1/1. Ruen 1639. 1640. 1667. Ruene 1723.

Rúgunni, Dativ i bestemt Form af rúga (hrúga) f., Dynge. Dativen altsaa gaaet over til Navnets Hovedform, hvilket sjeldnere er Tilfældet, naar Navnet er af Hunkjøn, end ved Hankjøns- og Intetkjønsnavne. Den gamle Dativendelse -unni er nu undertiden i det sydøstlige Norge i Gaardnavne gaaet over til -ene (se Id No. 62). Ordet rúga findes maaske ellers ikke i Gaardnavne uden i Sammensætningen Torðrúga, Gjødseldynge, der fore- kommer i Moss og i Aas (jfr. Bugge i Arkiv for nord. Filologi II 220).]

Tilbake til indeks

10. . Udt. trónnvíka. -- Þrondaviik RB. 482. Trundwig St. 38 b. Thrunduig 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1.

Vel Þróndarvík, af Mandsnavnet Þróndr.

Tilbake til indeks

10,3. . Udt. gullhå£men.

Se Trøgstad No. 148,8.

[Utdrag fra Trøgstad

148,8. Guldberg. Udt. gullbær. -- i Gulborghom RB. 147. Guldberrig 1616. 1ste Led i Navnet kan være Adjektivet gulr, gul, eller ogsaa gull n., Guld. Det sidste Ord findes temmelig ofte som 1ste Led i Stedsnavne, maaske i forskjellige Meninger; ialfald i mange Tilfælde er dog vist Betydningen: noget indbringende, værdifuldt, fortræffeligt (godt som Guld). Guldberg ellers Gaardnavn i Eidsberg og Fjeldnavn paa et Par Steder. -borghom i RB. b.1,s.26  sikkert Feil for -berghom, skjønt borg som sidste Led i et Navn her kan gaa over til -berg.]

Tilbake til indeks

11. . Udt. ræffsnes. -- Røfsnes RB. 517. Reffsnes St. 38 b. 1593. 1603.1/1. 1612. Reffnes 1599. Refsnes 1723.

*Rifsnes?, af rif n., Rev, en fra Land udstikkende Grund i Vand. Saaledes synes dette oftere forekommende Navn i Regelen at være at for- klare; her gaar ogsaa en Grund ud fra Jeløen udenfor Gaarden. Lydlig muligt var at antage 1ste Led for Mandsnavnet Refr; men det vilde da blive vanskeligt at forstaa, hvorfor man saa ofte skulde finde Refs- i Sam- mensætning netop med nes.

Tilbake til indeks

12. . Udt. rammbær. -- i Ramfnaberghum RB. 517. Rampneborg Reg. 26, 1445. Ramber St. 38 b. Rambergh 1593. 1599. Raffnnberg 1603.1/1.

Rafnabergar, Ravnebergene, jfr. Trøgstad No. 81,5.

[Utdrag fra Trøgstad

81,5. Ravneberget. Udt. rannebærje.

Rafnaberg (Hr-), hyppigt Navn over det hele Land, tildels med -björg (i Nutidsform -bjør) som sidste Led; oftest nu Ramberg, Rambjør. Navnet grunder sig paa, at Ravne gjerne holde til og bygge Rede i bratte Fjeldsider.]

Tilbake til indeks

13. . Udt. fú£evik; dog ogsaa hørt fau£evik. -- Fulawiik RB. 224. 518. Fullewigh St. 38. Fulewiig 1578. Fuleuigh 1593. Fugleuigh 1599. 1603.1/1. Fuluig 1612. Fuglewiig 1723.

Fúlavík, af Adj. fúll, stinkende, jfr. Glemminge No. 39. Den brede Bugt udenfor Gaarden er ualmindelig grund.

Tilbake til indeks

14. . Udt. røre. -- Rørø 1593. Røre 1599. Røere 1603.1/2. Røre (ubeboet i over 40 Aar; synes da at have ligget under Ramberg) 1723.

Snarest maaske af røyrr m., Røs, jfr. Rygge No. 1.

[Utdrag fra Rygge

1-3. Rør vestre, nordre og søndre. Udt. rø:r. -- af Rœyri DN. II 120, 1320(trykt efter Afskrift fra 1409). i Olafsrøyri RB. 518. i Røyri RB. 493. 517. Røyre (Dat.) DN. IX 272, 1445 Røer St. 38. Røer i Kalßgiørde St. 37 b (det sidste har været en Part af Gaarden, som maa have hedet Karlsgerdi eller Kalfsgerdi). Røer 1593. 1599. 1603.1/1, 1/1, 1/1. 1612.

Kan forklares af røyrr m., Rør, Siv, eller maaske snarere af reyrr (hreyrr) m., Stenrøs, der er bevaret i svensk rør n., og hvoraf Spor findes i Oldnorsk. Rør findes oftere som Gaardnavn i Norge, vistnok ikke overalt af samme Oprindelse; saaledes svarer det tildels til det gamle Rjóðr, aabent Sted i Skov.]

Tilbake til indeks

15. 16. søndre og nordre. Udt. å:s. -- i Ase DN. II 333 1372-73. Aaß St. 38 b. 1593. 1599. Aaesß 1603.1/1, 1/1. Aas søndre og nordre 1723 (den sidste Gaard øde, lagt under Ram- berg).

Áss, eller tidligere undir Ási, efter Beliggenheden under en Aas (paa Kartet kaldet Bjørnaasen).

Tilbake til indeks

17. 18. østre og vestre. Udt. nés. -- Neß St. 38 b. Nes 1593. Nesß 1603.1/1, 1/1, 1/1.

Nes; ligger paa et bredt Nes, der skyder ud i Fjorden fra Jeløen.

Tilbake til indeks

19. . Udt. bévøia. -- œyna Bæðion (Akk.) DN. III 9, 1264 i Bædo, Bedo DN. V 331 c. 1410. Jfr. Beðjusund (i andre Haandskrifter Bæðu-, Beðu-) Haakon Haakonsens Saga Kap. 228 (Fornm. s. IX 505).

Beðja f. er den bedst bevidnede Form fra MA. Er en Ø ved Nord- spidsen af Jeløen. Kunde tænkes at være det Ord Bedja, der hos Aasen an- føres med Betydning: Leie, Rede for Dyreunger, hvilket vel kunde tænkes brugt som Stedsnavn, lige saa vel som f. Ex. Reiðr, Fuglerede (se No. 5).

Tilbake til indeks

19,1. . Udt. bíle.

Er en lang og smal, i Enderne temmelig spids Holme nær Bevøen. Maaske det gamle Ord bíldr m., der ogsaa forekommer i Formen bílda f., og bruges om forskjellige skjærende Redskaber eller Vaaben, saaledes om Lancetter til Aareladning, om Ispile (hvilket Ord har dette bíldr til sidste Led), om et Slags Pile af særegen Form (bíld&bmaapeno;r). Sandsynligvis har Hol- men faaet Navn efter et saadant Redskab eller Vaaben paa Grund af Lighed i Form; i Oldnorsk maa Navnet have lydt Bílda. Jfr. Bildøen i Fjeld, en Ø af lignende Form. Af samme Stamme vel Bilden i Gran og i Graven (Bíldin, sms. med vin) og maaske Bildinghædalen i Skiaaker (DN. V 289 c. 1400), hvorom Sæternavnet Billingen endnu minder. Den samme Stamme findes formodentlig med lignende Betydning i endel islandske Steds- b.1,s.355  navne: Bíldsá, Bíldudalr, Bíldsøy, Bíldsfell (det sidste Navn for- klares dog i Landn. S. 316 af en Landnamsmands Tilnavn).

Tilbake til indeks

2. . Udt. hæ£jerø. -- Helgerud DN. II 120 1320 (trykt efter Afskrift fra 1409). Hælghorud RB. 517. Helgarud DN. IX 273, 1445 Helgerrudt St. 39. Helgerød 1593. 1599. Helgerud 1603.1/1.

Helgaruð eller Helguruð, af Mandsnavnet Helgi eller Kvinde- navnet Helga.

Tilbake til indeks

20. . Navnet synes ikke at være kjendt nu. -- Kiellandtzwigh 1557. St. 38 b. Kiilingswiigh 1578. Killindtzuig 1593. Kieldingsuig 1599. Kiellingsuig 1603.1/1. Kiillingsuig 1612. Kieldingswiig (2 Gaarde, hvoraf den ene med Fuglewiig Schoug) 1723.

De ovenanførte ældre Anførsler angaa vistnok baade denne Gaard og No. 22. For intet af Navnene frembyder sig nogen rimelig Forklaring. Det eneste nogenlunde lignende Navn, Kjellasvik i Fjelberg (Kialasswiik 1326, DN. I 156) maa være forskjelligt. Det kan jo forresten nok være muligt, at Kjellings-, hvis Rigtighed nu ei længer kan prøves gjennem Udtalen, da det ikke bruges som Gaardnavn, er forskrevet, og at det kunde svare til det i RB. 224 anførte Kuirlætisvík. I dette Navn synes første Led at være kyrrlæti n., dannet af kyrrlátr, stilfærdig; det kunde saaledes betyde: den stille, rolige Vik (maaske tilhører Navnet opr. den nuv. Kongshavnbugt).

Tilbake til indeks

20,1. . Udt. Kippnes.  [ingen tekst] 

Tilbake til indeks

20,3. . Udt. rænnef£ått. -- Rønnflede St. 38 b. Rønnefflaat 1593. Rømfløtt 1599. Røneflad 1603.1/1. Reenneflott 1612. Rendeflotten 1723.

Maaske Røynifl&bmaapeno;t, af røyni n., Sted bevoxet med Rognetræer, og flbmaapeno;t f., flad Strækning.  

Tilbake til indeks

21. . Udt. skallerø. -- Skallarud RB. 517. 518. Skallerrudt St. 38 b. Skalderød 1593. 1599. Skalderud 1603.1/1.

Skallaruð, se Trøgstad No. 4.

[Utdrag fra Trøgstad

4. Skallerud. Udt. skæ2lleru. -- Skallarud RB. 144. 146. Skallerrudt St. 20. Skallerud 1616. 1723.1/4.

Skallaruð, snarest af skalli (Hovedskalle, Pande) i den i Folke- sproget kjendte Betydning "tør, stenet Forhøining". Forøvrigt kunne de Gaardnavne, som have dette Ord til 1ste Led, ogsaa forklares af dets Brug som Mandstilnavn ("den skaldede").]

Tilbake til indeks

22. . Udt. Kællannsvík.

Jfr. No. 20.

Tilbake til indeks

23. . Udt. sjippunn. -- or Skæphæimum DN. I 6, 1224 i Skæppæimom RB. 192. Schipping NRJ. I 24. Skieppenn St. 38 b. Skipenn 1593. Skipping 1599. 1603.1/1. Schiping 1723.

Skeppeimar, sms. med heimr; 1ste Led vel af samme dunkle Stamme som Skiptvet No. 85. Den usædvanlige Endelse i Nutidens Udtale er maaske ikke upaavirket af Tanken paa "Skippund". -- Skrivemaaden med -ing maa sikkert bero paa Misforstaaelse.

Tilbake til indeks

24. . Udt. råssnes. -- Roßnes St. 39. Roffsnes 1599. Røsßnes 1603.1/1. Røsnes 1612. Rosnes 1723 (laa da som Ødegaard under Moss Jernværk).

Maaske Rossanes, af ross (hross) n., Hest.

Tilbake til indeks

25. . Udt. kråssær. -- i Krossom RB. 517. i Kros- sum DN. IX 273, 1445 Kroßer St. 38 b. Krosser 1723 (Ødegaard under Moss Jernværk, saa langt man kunde mindes).

Krossar, Flt. af kross m., Kors. Anledningen til Navnet ukjendt.

Tilbake til indeks

Bli medlem

Send epost til Moss Historielag og betal kontigent.
E-post: Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den. Medlemskontigent: kr 350,- pr. år.
Bankkonto: 1080 30 51416

Nettbesøk

Idag61
Igår390
Denne uka817
Denne måneden4592
Totalt2108284

Visitor Info

  • Browser: Unknown
  • Browser Version:
  • Operating System: Unknown